Viceadmiral Hjalmar Rechnitzers beretning om tiden op til den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940

Viceadmiral Hjalmar Rechnitzer (1872-1953) er en af de mest omdiskuterede danske søofficerer i det 20. århundrede.

Han var chef for Søværnet og direktør i Marineministeriet i årene 1932-1940. Det var en periode præget af markante nedskæringer i værnet, der med Søværnsloven i 1932 reelt mistede evnen til at forsvare Danmark mod et angreb til søs.

Da Tyskland angreb Danmark den 9. april 1940 var Rechnitzer derfor en af de officerer, der måtte anbefale regeringen og kongen at overgive landet i stedet for at optage en kamp, som ikke kunne vindes.

I sin samtid måtte Rechnitzer lægge ryg til megen kritik, men nyere forskning viser, at han faktisk gentagne gange gjorde de danske politikere opmærksom på konsekvenserne af de forsvarspolitiske beslutninger, som de trods Rechnitzers advarsler alligevel valgte at gennemføre.

At den danske regering reelt ikke havde muligheden for at forsvare Danmark den 9. april 1940 er således ikke Rechnitzers skyld. I stedet var kapitulationen en konsekvens af den forsvarspolitik, som skiftende danske regeringer havde ført fra 1922 og frem til 1940.

Rechnitzer blev presset til at forlade sin post den 10. maj 1940. Han brugte derpå en del af sit otium på bl.a. at skrive denne beretning om det danske Søværns udvikling i årene fra Adolf Hitlers magtovertalelse i Tyskland i 1933 og frem til besættelsen i 1940.

"Viceadmiral Hjalmar Rechnitzers beretning om tiden op til den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940" har ikke tidligere været udgivet. Den udgives her i kommenteret form af Søværnets Historiske Konsulent Søren Nørby.